Kirurgiske indgreb

Kirurgi hos en tandlæge dækker over kirurgiske indgreb i munden, som går ud over almindelige behandlinger som fyldninger, rensninger og eftersyn. Det handler typisk om behandlinger, der kræver, at tandlægen arbejder i væv under tandkødet eller foretager mere omfattende indgreb.

Kirurgiske indgreb udføres ofte under lokalbedøvelse, og vi sørger for, at det foregår så skånsomt og smertefrit som muligt.

Mulige indgreb

Implantat

Til erstatning af en eller flere manglende tænder kan et tandimplantat være en mulig løsning. Det vil i hver enkelt situation vurderes, hvad der er bedst i dit tilfælde. Vi benytter et veldokumenteret implantatsystem, Astra Tech Implant System EV.

Implantatoperation foretages af meget erfaren tandlæge.

Operativ fjernelse af visdomstænder

I tilfælde af at en visdomstand ikke er helt frembrudt og den gentagne gange giver symptomer, anbefaler vi at den fjernes. Dette gør sig også gældende, hvis visdomstænderne ligger lejret således, at der er stor risiko for skade på nabotanden.

Retrograd rodfyldning

Hvis en rodbehandling er fejlet og den almindelige rodbehandling ikke kan laves bedre, kan der foretages en retrograd rodfyldning. Dette betyder at den yderste del af rodspidsen og betændelsen fjernes, hvorefter der laves en lille rodfyldning i rodspidsen.