Paradontose

Paradontose

Lider du af paradontose?

Parodontose er en vedvarende betændelse i tandens støttevæv, herunder den knogle, som tandroden sidder fast i. Betændelsen starter altid i tandkødet (tandkødsbetændelse, gingivitis), hvorfra den breder sig til støttevævene. Parodontose er en udbredt sygdom hos voksne der sjældent giver symptomer. Dog kan blødning fra tandkødet, dårlig ånde/smag, smerter, løsning af tænder og evt. i sidste ende tab af tænder være symptomer der kendetegner parodontose, men så vil sygdommen som oftest være noget fremskreden.

Ubehandlet parodontose kan påvirke dit generelle helbred. Der er påvist en sammenhæng mellem parodontose og øget risiko for kroniske sygdomme som eksempelvis hjerte/kar-lidelser og diabetes. Omvendt kan kroniske sygdomme også være medvirkende til at forværre parodontose eller give parodontose.

Risikofaktorer for udvikling af parodontose kan fx være rygning, stress, dårlig mundhygiejne, systemiske sygdomme (fx diabetes), arvelighed.

Får du ved det regelmæssige tandeftersyn konstateret parodontose, fastlægges en individuel behandlingsplan og behandlingsforløb i samråd med dig.

Parodontosebehandlingen foretages af vores dygtige tandplejere, da de har en række spidskompetencer der er en fordel for dig som patient. Tandplejernes kerneområder ligger indenfor forebyggelse og behandling af parodontose.